Ordblindeefterskolerne kritiserer erhvervsskolereform

”Nogle af elementerne i erhvervsskolereformen har haft uheldige konsekvenser for de ordblinde elever, men vi er enige i målene, så historien ender forhåbentlig godt,” siger Lone Primdahl fra Ordblindeefterskolerne.

‘Sommerskolen’ for dem der ikke får 2 i dansk og matematik: 
"Her beder man dem, der virkelig hader boglige fag om at bruge sin ferie på tre ugers ekstra bogligt terperi. Vi taler om 15-årige, der har gået 9 eller 10 år i skole, som først dumper én gang ved folkeskolens prøve. Så dumper de én gang mere 14 dage senere – i en prøve, der til forveksling ligner den første. Og så tror man åbenbart, at mange spildte år i skole kan reddes hjem på tre uger i ekstra-skole, på bekostning af en velfortjent ferie med resten af familien. Det hænger slet, slet ikke sammen,” siger Lone Primdahl.

Om 2-tallet:
Den nye reform kræver, at de unge får mindst 2 i dansk og skriftlig matematik for at kunne blive for eksempel håndværker eller landmand med en erhvervsskoleuddannelse. Både Lone Primdahl og flere eksperter sætter spørgsmålstegn ved om så isolerede karakterkrav overhovedet er hensigtsmæssige. 

Peter Koudahl, docent ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik, mener, at man vælger den nemme – og forkerte – løsning, når man fokuserer på at øge det faglige niveau ved at sætte krav om dansk- og matematikkundskaber.

”Der er alt for stort fokus på dansk og matematik. Og i virkeligheden starter problemet allerede i folkeskolen, hvor de praktisk/musiske fag stort set er udraderet i dag. Da jeg gik i skole havde jeg jo husgerning, sløjd, musik i skemaet. Fag der i dag ofte blot tilbydes som frivillige ekstra-fag.”

Peter Koudahl er generelt skeptisk overfor idéen om karakterkrav, og mener at forløbet omkring optagelserne på erhvervsskolerne med de nye karakterkrav har været meget broget.

”En tredjedel af dem, der afslutter en erhvervsskoleuddannelse i dag, ville ikke have klaret de karakterkrav, man nu stiller op. Det fortæller jo, at eleverne får lært de basale dansk- og matematikkundskaber i forløbet. Måske fordi de her får en motivation og mulighed for at sætte det i sammenhæng med mere praktiske erfaring. Når for eksempel en tømrerlærling står med en konkret konstruktion, hvor han har gavn af at vide noget om trekanter, går det langt lettere med at forstå matematikken bag." 

Peter Koudahl tilføjer, at reformen har efterladt særdeles mange ubekendte, og at der er tiltag, der ikke ser ud til at have virket efter hensigten. 
"Jeg tror heller ikke man har haft tilstrækkeligt fokus på grupper med særlige behov. Der er for eksempel ikke nogen særlig imødekommenhed overfor ordblinde. Alle puttes i samme pulje.”

Lone Primdahl slår fast, at Ordblindeefterskolerne gerne vil medvirke til en højnelse af det faglige niveau og er enige i mange af målene med erhvervsskolereformen:
"Vi er alle sammen enige om, at vi skal have flere unge mennesker i gang med erhvervsuddannelser, men er det så virkelig de her karakterkrav, der skal til? Folkeskolens prøver er i den grad gymnasierettede – det var måske allerede hér man skulle sætte ind."

3.600 færre elever
Indførelse af karakterkrav og det nye optagelsesforløbet til erhvervsskolerne har betydet, at der i år er startet 3.600 færre elever på erhvervsskolerne end sidste år. Hvor mange ordblinde, der findes blandt de elever, der enten helt har valgt ikke at søge ind, eller ikke har bestået en eventuel prøve, findes der ikke tal for.

Undervisningsministeriets evaluering af optagelsesforløbet vil være afsluttet omkring starten af november. Ordblindeefterskolerne vil fortsat være optaget af at følge med i debatten.

Fakta:
Der er 20 efterskoler for ordblinde i Danmark
I alt går der omkring 1700 elever på ordblindeefterskole.
Ca. 50 af ordblindeefterskolernes afgangselever har været til en ekstra prøve i dansk og/eller matematik på en erhvervsskole.

Hent hele artiklen her