Vi ved hvorfor issælgeren smiler til sin irriterende chef

I en ny biografreklame gør ordblindeefterskolerne grin med fordomme om ordblindhed.

Den kloge issælger

En rigtig irriterende chef gør sig klog på at sælge flere is, fordi hun lige har læst en bog om markedsføring. Men det viser sig, at den ordblinde ekspedient er den smarteste. I løbet af kort tid får han sat markedsføringsbogen i klemme i døren, så den står åben - og kunderne vælter ind. 

Filmen har den pointe, at ordblinde kan få den samme viden som andre ved hjælp af fx lydbøger, og desuden ofte er meget dygtige iværksættere. Reklamen kan ses på både Facebook og Youtube.

Vi håber rigtig mange vil besøge os på Efterskolernes Dag d. 27. september kl 13 - 17. Find de skoler, du vil besøge på vores danmarkskort.

Udgivet den 07.09.2015