Ordblinde Omar Marzouk kæmper en kamp på Facebook: ’Jeg staver jo ikke dårligt for at fornærme folk.
Han har prøvet at skjule det. Men i dag fortæller skuespiller og standup-komikeren Omar Marzouk gerne om sin ordblindhed og accepterer ikke, at det giver lav status at stave forkert.
”Lad være med at lade andre slå dig ned, bare fordi du staver forkert – men vær glad for at din hjerne er lidt anderledes og tvinger dig til at gøre tingene på nye. kreative måder.” Sådan lyder Omar Marzouks råd til andre ordblinde.
”Og bliv ved, selvom det er en hård kamp”, tilføjer han.
For ordblindhed ER en barsk udfordring, erkender den 41-årige komiker. Læsning har han trænet op, men stavefejlene kunne han ikke udrydde.
”Der er en hård justits i vores samfund. Der bliver slået hårdt ned på stavefejl af visse mennesker. ’Har du ikke gået i skole? Er du ubegavet?’ spørger folk. Og så kan de slet ikke taget det, jeg skriver, seriøst. Det har været en kamp for mig på Facebook i to år nu, hvor folk har været virkelig sure over, at jeg staver dårligt.”
”Det værste var i folkeskolen, når jeg skulle læse noget op. Det var simpelthen så grænseoverskridende,” fortæller Omar Marzouk. Følelsen af at blive regnet for mindre begavet på grund af ordblindhed var en af de største knaster, han mødte i barndommen. Men han fandt hurtigt et våben, som har fulgt ham siden: Humoren.
”Jeg var ude at optræde for nogle 8-klasser, hvor der sad to ordblinde. De voksede bare ti centimeter, da jeg fortalte om min egen ordblindhed og turde lave grin med det. Du ved: Noget om at jeg ikke kan sms’er med kæresten, fordi hun ikke forstår, når jeg skriver ’jeg saver dig’.”
Den scenevante stand-up-komiker lyser pludselig op i et gavtyveagtigt smil ved mindet om dengang han skulle aflevere en rapport om Irak-krigen på handelsskolen:
”Jeg opførte et lille teaterstykke i klassen sammen med to af mine kammerater. Jeg spillede Saddam Hussein og det gik skidegodt. Jeg fik 3 for indholdet og 9 for fremførelsen.”
”Der er en styrke i at være sammen med ligesindede”, siger Omar Marzouk, nu hvor talen er faldet på skole og uddannelse.
”Sådan noget som efterskoler for ordblinde, tror jeg er en god idé. De har også meget bedre teknikker og hjælpemetoder end da jeg gik i folkeskole. Det hjælper rigtig meget at få de rigtige værktøjer.” Fra sin egen skoletid husker han især sin klasselærer. Hun gjorde indtryk og var en stor hjælp i en tid fyldt med tests og specialundervisning, som den lille Omar det meste af tiden følte som en ekstra straf.
”Men hun havde jo også travlt med alle de andre elever”, husker han. Så ret meget specialundervisning blev det ikke til. Omar Marzouk har siden selv måttet lære sig at blive en bedre læser. I dag læser han hurtigt - også tekster med høje lix-tal. Men stavningen halter stadig. Han må have hjælp, når der skal skrives emails til samarbejdspartnere eller rundsendes manuskripter til en større kreds af mennesker.
Med masser af shows, tv-optrædener og flere manuskripter bag sig, er Omar Marzouk et eksempel blandt flere på, at ordblinde ofte er i stand til at tænke kreativt og klare sig gennem skole og karriere på overraskende måder.
Formanden for netværket af ordblindeefterskoler, Kirsten Weile, er ikke spor overrasket over at høre Omar Marzouks historie.
”Jeg ser jo til daglig på vores skoler, at unge ordblinde ofte overrasker med en utroligt kreativ måde at løse opgaver på”, fortæller hun.
”Måske fordi de har været vant til at skulle klare sig på andre måder end flertallet i klassen. Vi hjælper de ordblinde med at bruge smartphones og tablets og gør også en stor indsats for at forbedre deres læse- og skrivefærdigheder, men det, der for alvor rykker, er at give dem et skud selvtillid.”
Og at det med selvtillid er noget, der skal kæmpes for, vender Omar Marzouk også tilbage til: ”Første gang jeg blev ansat som tekstforfatter og skulle skrive sketches for Finn Nørbygaard, turde jeg ikke fortælle, at jeg var ordblind. Da jeg så havde afleveret den første tekst, undrede de sig over at Finn skulle komme kørende i en bille. Jeg fik forklaret, at det var en bil, jeg mente. Og da var det, at jeg måtte krybe til korset og fortælle, at jeg var ordblind og staver mærkeligt.”
Siden har Omar Marzouk aldrig skjult sin ordblindhed.
”Jeg synes det var pinligt i starten. Men jeg er simpelthen bare blevet ved. Og har holdt fast i at ordblinde skal have lov at deltage i den offentlige debat på lige fod med alle andre. Og ved du hvad: 95 % af alle folk fatter jo meningen med sætningen, selvom der mangler et enkelt bogstav her og der.
Udgivet den 20.03.2015