Vælg klassetrin
9-klasse
10-klasse
11-klasse
Region

Find din ordblinde-efterskole

Bork Havn Efterskole

Sønderjylland

Vores omgivelser ude og inde giver de bedste betingelser for personlig og faglig udvikling.

Problemer med læsning? Vil du møde andre unge som dig? Vil du have ekstra hjælp i fagene? Vil du mestre hjælpemidler på PC, smartphone og tablet? Vi er en aktiv skole for almindelige unge med læse- og stavevanskeligheder. Kom og oplev hverdagen på vores efterskole og se om det er noget for dig. Det er det helt sikkert!

Efterskolen Solbakken

Sjælland

Vi er en efterskole for ordblinde, unge med dysleksi og dyslektiske træk og unge med specifikke læse-og skrivevanskeligheder. Vi optager 71 elever mellem 14 og 18 år.

Lidt om skolens historie.

Skolens bygninger blev købt af en gruppe mennesker, da kommunen lukkede Solbakkenskolen 1973. Man vil starte en efterskole for “læse-retarderede” unge, som ordblinde hed dengang. Efterskolen Solbakken åbnede sine døre for det første hold elever 1. august 1974. I årenes løb er efterskolen for ordblinde vokset i elevantal, og dermed også i bygninger. Idag består skolen af skolebygningen, fem elevhuse, og hallen.

Emmerske Efterskole

Sønderjylland

Emmerske Efterskole er en efterskole for normaltbegavede unge med læse- og stavevanskeligheder.

Vi ligger i regionens sydvestlige hjørne, tre kilometer fra Tønder, tæt på Tøndermarsken og ikke langt fra grænsen. Vi har 84 elever fordelt på 8., 9. og 10. årgang. Vi modtager vores elever fra hele landet. Alle medbringer deres erfaringer og ofte også en del nederlag fra det danske skolesystem. Alle har faglige vanskeligheder, og alle har forskellige faglige færdigheder, som undervisningen på Emmerske Efterskole tager hensyn til og udgangspunkt i. Vi anser det som vores vigtigste opgave, at få vores elever klædt på til at gå videre i uddannelsessystemet – både fagligt og personligt.

Farsø Efterskole

Nordjylland

Linjefag og valgfag inden for idræt, friluftsliv, vandsport, billedkunst, håndværk, drama og musik.

Tag springet. Tag på efterskole.

Undervisning med fokus på faglighed, it og prøver i alle fag.
Rejser til Tanzania, Slovakiet, Island og Thailand

Gylling Efterskole

Østjylland

Gylling Efterskole er skolen for dig som ønsker et efterskoleophold, hvor undervisningen er tilrettelagt efter dine behov.

Undervisning er indrettet til, at alle kan være med, da vi er en efterskole for elever med læse- og staveproblemer.

Gylling Efterskole byder bl.a. på:

  • utallige valgfag i idræt, musikfag og kreative værksteder
  • mange faciliteter til undervisning og fritid
  • niveauinddelt undervisning med små holdstørrelser
  • IT som en naturlig del af undervisningen
  • et engageret personale
  • naturskønne omgivelser m.m.

Hjembæk Efterskole

Sjælland

Hjembæk Efterskole er et tilbud til normalt begavede elever, med læse- og stavevanskeligheder, og deraf følgende problemer med boglig indlæring.

Skolen prioriterer vejledning højt. Skolens håndværker- og kreative værksteder fungerer som en ”læreplads” for elever, som søger en praktisk uddannelse. Kombinationen ”prøv det i praksis” virker som en afklaring af interesser og uddannelsesmuligheder. Skolen er centralt placeret mellem Holbæk og Kalundborg. Der afholdes afgangsprøver i fp9 og fp10 i dansk, matematik og engelsk.

Hobro Efterskole

Nordjylland

På Hobro Efterskole får du et fedt efterskoleår, hvor du både bliver bedre fagligt og finder ud af, hvilke andre kompetencer du har, når du skal vælge ungdomsuddannelse, arbejde og fremtid.

Vores elever kan noget, vil noget og bliver til noget

Her på skolen vil du møde andre unge, der har lignende udfordringer. Vi ved, hvor vigtigt det er for dig at tage en ungdomsuddannelse. Derfor gør vi rigtig meget for at give dig de værktøjer, du får brug for, for at vælge den rigtige ungdomsuddannelse.

Vi er en eksamensskole. Det betyder, at vi i samarbejde med dig og dine forældre vurderer, hvilke af fagene, dansk, matematik eller engelsk, du kan klare at gå til prøve i efter 9. klasse.

  • 8 erhvervsrigtige værksteder
  • Undervisning på små hold og niveauinddelt
  • Udlevering af Ipad med Apps
  • 8. 9. og 10 klasse.

Holte-Hus Efterskole

Sjælland

Sideløbende med specialundervisningen undervises i orienteringsfag, svømning/idræt, engelsk, sløjd samt drama.

Danskundervisningen, der gives af specialuddannede lærere, foregår på små hold á 5 elever, mens der er 6-8 elever på regneholdene. Endvidere undervises i en række valgfrie fag, der veksler fra år til år.

Kragelund Efterskole

Midtjylland

På Kragelund Efterskole er trivsel en kerneværdi.

Kragelund Efterskole er en efterskole for unge mennesker med læse- og stavevanskeligheder. Vi har mere end 20 års erfaring i arbejdet med unges læse- og stavevanskeligheder. På Kragelund bruger vi de nyeste og bedste digitale hjælpemidler i undervisningen. På Kragelund Efterskole er der mulighed for at tage prøver. Vi mener ikke, man kan blive bedre til at læse og skrive, hvis man ikke trives. Efterskolen er centralt placeret mellem Vejle og Horsens – få kilometer fra afkørsel 58 på motorvej E45.

Lystruphave Efterskole

Midtjylland

Kontakt os uforpligtende og hør mere om vores tilbud til dig.

8. 9. eller 10. klasse for ordblinde? Er du ordblind eller har andre læse/skrivevanskeligheder? Eller er matematik er uforståeligt? Har du ADHD eller ADD eller andre koncentrationsvanskeligheder?

Magleby Efterskole

Fyn

Magleby Efterskole har 80 pladser. Eleverne er fordelt i 8. 9. og 10.

Efterskolen er en ordblindeefterskole. Efterskolen optager derudover elever med generelle indlæringsvanskeligheder, samt elever der har personlige og -eller sociale udfordringer, hvis eleverne kan indgå i en normal hverdag.

På Magleby Efterskole gør vi os umage med at finde ind til den enkelte elev – hvad virker motiverende, hvordan kan vi udfordre, hvordan skaber vi succesoplevelser og bringer den enkelte videre med et større selvværd, faglig kunnen og mod på videre færd frem i livet.

Vi tilbyder en række forskellige valgfag, bl.a. bueskydning, dykning, kajakroning, jagtegn, håndværk, bushcraft, golf, fægtning, kunst og skak.

Mejlby Efterskole

Nordjylland

Fælleskab og ligeværd er vigtigt for os, og på Mejlby Efterskole møder du nærværende og autentiske voksne, som støtter såvel din faglige som personlige udvikling.

Vi tilbyder et trygt læringsmiljø på niveaudelte hold, som alle arbejder frem mod Folkeskolens prøver. I den boglige undervisning benytter vi iPads som IT-hjælpemiddel.

På Mejlby Efterskole har vi supergode linjefagsfaciliteter, og vi har et særdeles bredt tilbud af spændende muligheder. For eksempel ny idrætshal, mulighed for at gå til jagttegnsprøve, træværksted, hestehold, landbrugslinje og kreativ linje.

Nislevgård Efterskole

Fyn

Nislevgård Efterskole er for dig, der ønsker masser af sport og motion

Nislevgård er en ordblindeefterskole for normalt begavede unge med læse- og skrivevanskeligheder

  • Max 8 elever på et danskhold
  • Vi tilbyder Folkeskolens 9. klasses afgangsprøver (FP9)
  • Røgfri efterskole

Beliggende 15 km. nord for Odense

Nørbæk Efterskole

Midtjylland

Vi optager hvert år 96 elever, som alle har svært ved at læse og/eller skrive.

Nørbæk Efterskole har i over 50 år været en skole for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Bortset fra det er de ligesom alle andre teenagere. Så hvis du har lyst at få særlig støtte i det faglige og samtidig få et år fyldt med oplevelser, udfordringer, kammeratskab, smil og latter – så er Nørbæk måske noget for dig.

Rågelund Efterskole

Fyn

Rågelund Efterskole er en lille, hyggelig efterskole 7 km. fra centrum af Odense.

Vi henvender os til normaltbegavede unge i alderen 14 til 18 år med læse- og staveproblemer.

Skolen tilbyder folkeskolen afgangsprøver (FP9 og FP10) og lægger vægt på et lille og trygt skolemiljø. Undervisningen foregår på niveaudelte hold, og der tilbydes et bredt udvalg af spændende valgfag.

Rågelund Efterskole har plads til 94 elever, som bor på to- og tremandsværelser på fem forskellige bo-afdelinger.

Ryå Efterskole

Nordjylland

Ryå er en efterskole for unge mellem 14 og 18 år, som har læse- og stavevanskeligheder.

Undervisningen appellerer til alle sanser. Der er boglig undervisning samt mange praktiske og kreative valgmuligheder, hvor den enkelte elev kan vælge efter interesse, behov og styrkeområder.

Sdr. Feldings Efterskole

Midtjylland

Gode ord, der begynder med F. Vi giver dem selskab af ord og begreber som fantastiske oplevelser, faste venskaber, fede stunder.

Fællesskab og faglighed.

En ting er ord, noget andet er virkelighed. Et efterskoleophold er mange ting, men det er stensikkert, at du vil opleve disse ord blive til virkelighed her på Sdr. Feldings Efterskole. Sdr. Feldings Efterskole er for almindelige teenagere, der har brug for ekstra hjælp til at læse og skrive. Det er vores speciale at hjælpe unge til at få succes med folkeskolens afgangsprøve. Det er målet, og du skal knokle med bøgerne og være parat til at arbejde ekstra for sagen.

Sjørringvold Efterskole

Nordjylland

Linjefag i surf, musik, idrætscross, kunst og E-sport.

På Sjørringvold Efterskole har vi stor erfaring i at undervise dig, så du rykker personligt og fagligt.

Vi tilbyder:

  • Alle afgangsprøver med it-støtte i alle fag.
  • Rejser til Sverige på ski, Marokko med surflinjen, Tyskland, England og USA.

Store Andst Efterskole

Sønderjylland

På Store Andst Efterskole brænder vi for at udvikle unge med læse- og stavevanskeligheder.

I skal have de samme muligheder for at forfølge jeres drømme som alle andre unge. Vi tror på jer. Og vi ved, at I kan, hvis I får den rigtige støtte og de rette hjælpemidler. Efterskolerammen er helt grundlæggende et unikt tilbud, der stærkere end noget andet sted i det danske skolesystem udvikler både faglighed og personlighed. I spændingsfeltet mellem individ og fællesskab lærer vi at respektere og tolerere hinanden trods forskelligheder. Her på skolen finjusterer vi efterskolerammen til unge med læse- og stavevanskeligheder. Det gør vi ved at arbejde målrettet med it-hjælpemidler, anderledes undervisningsformer, sund kost, sport og bevægelse – hver dag hele året.

Vrigsted Efterskole

Østjylland

Skolens undervisning er tilrettelagt på små hold og er for elever, der er bagud i standpunkt i forhold til normalklassen.

Vrigsted Efterskole henvender sig til normaltbegavede elever i læse- og skrivevanskeligheder. Skolen lægger vægt på at give eleverne faglig og menneskelig styrke gennem boglig og praktisk undervisning, så de fortsat har mod på og lyst til at dygtiggøre sig i arbejde og uddannelse. Alle indføres i brugen af it-hjælpemidler.