Foto: Leif Harboe/flickr
Hvorfor måler vi “handicap” – i stedet for faglighed?
Ordblinde elever må bruge digitale hjælpemidler som ‘tale-til-tekst’ i undervisningen og ved flere afgangsprøver, men ikke ved retskrivningsprøven.
Spørgsmålet er derfor: Tester vi elevernes faglige niveau – eller deres “handicap”?
Eksamen er ikke et mål i sig selv
Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Giver det overhovedet mening at teste ordblinde elever i retskrivning? Hvis målet er at forberede eleverne på virkeligheden, giver det ingen mening at fjerne de hjælpemidler, de skal bruge for at klare sig efter uddannelsen.
Problemet – kort forklaret
Retskrivningsprøven måler evnen til at stave korrekt. For ordblinde elever er det netop her, deres vanskelighed ligger. Eleverne lærer at kompensere for ordblindhed ved hjælp af teknologi, og med de rette værktøjer løftes deres faglige niveau markant. Men til afgangsprøven i retskrivning fratages eleverne de selvsamme hjælpemidler. Resultatet er en prøve, der ikke afspejler elevens reelle faglige niveau, men tværtimod udstiller deres begrænsning. I bedste fald kæmper elever der har mildere ordblindhed sig igennem prøven. I værste fald får de hårdest ramte ordblinde et knæk i selvtilliden, som kan præge dem videre i livet.
Jesper Petersen, selv dyslektiker og indehaver af OrdKlar, skriver i Uddannelsesmonitor, at når hjælpemidler gør elever i stand til at arbejde på deres reelle niveau, giver det ikke mening at fjerne dem ved eksamen. Så tester vi ikke evner – men begrænsninger.
Hvad siger underviserne?
Erfaringer fra både folkeskoler og ordblindeefterskoler er tydelige: Når elever får adgang til de rette hjælpemidler, øges deres deltagelse, selvstændighed og faglige udbytte. Samtidig styrkes elevernes motivation og tro på egne evner, når de får mulighed for at arbejde med, fremfor imod, deres udfordringer.
“Det er frustrerende at se vores ordblinde elever træne hårdt og udvikle sig igennem hele året, og så fjerne sikkerhedsnettet under dem, når det virkelig gælder til folkeskolens afgangsprøve” – Tina, afdelingsleder for pædagogik og faglighed på Sdr. Felding Efterskole.
Hvad siger forskningen?
Forskning viser, at teknologiske hjælpemidler har en dokumenteret effekt for ordblindes trivsel og udvikling:
- Elever kan skrive mere og med højere kvalitet
- Stavepræcision kan forbedres
- Elever kan arbejde mere selvstændigt
- Deltagelsen i undervisningen kan øges
- Motivation og selvværd kan styrkes
- Forskellen til ikke-ordblinde elever kan reduceres
F.eks. viser en dansk undersøgelse fra Nationalt Videncenter for Ordblindhed (NVOL), at brug af læse- og skriveteknologi styrker både elevernes faglige resultater og deltagelse i undervisningen.
“Udover den individuelle undervisning i LST (Læse- og skriveteknologi), så er det vigtigt, at LST inddrages i undervisningen i alle fag, for at ordblinde elever kan deltage i alle undervisningens aktiviteter på en måde, så de får mulighed for at udvikle sig fagligt på lige fod med de øvrige elever i klassen.”
En evaluering fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) peger samtidig på, at it-støtte gør det lettere for elever med læsevanskeligheder at forstå tekst og gennemføre skoleopgaver.
I en rapport fra Kraka konkluderer Henrik Mulvad: “Vores resultater viser ganske vist, at ordblinde børn har et ekstra benspænd i deres muligheder for livsudfoldelse, men det er vigtigt at holde fast i, at det er muligt at forbedre situationen for alle de her børn og unge. Og den opgave må samfundet tage på sig og sørge for nem og bred adgang til de redskaber, der stiller dem mere lige med deres jævnaldrende.”
Hjælpemidlerne fjerner altså ikke udfordringen – men gør det muligt for eleverne at arbejde på et niveau, der i højere grad afspejler deres øvrige faglige potentiale.
Hvad siger reglerne?
‘Tale-til-tekst’ er et digitalt hjælpemiddel, hvor eleven taler, og ordene automatisk bliver skrevet som tekst.
‘Tale-til-tekst’ er tilladt ved:
- Dansk, skriftlig fremstilling
- Matematik (med hjælpemidler)
- Fremmedsprog (skriftlig fremstilling)
Men ikke ved retskrivningsprøven!
Det betyder, at eleven må bruge hjælpemidlet i undervisningen og i andre eksamener – men ikke i den prøve, der måler deres største udfordring. Det svarer til at fjerne brillerne fra en elev, og derefter vurdere, hvor godt vedkommende kan læse.
Konsekvensen
Når hjælpemidlerne begrænses eller forbydes, ændrer vi ikke bare på vilkårene – vi ændrer på, hvad prøven måler. I stedet for at vurdere elevens faglige niveau, kommer prøven til at afspejle elevens “handicap”.
Derfor bør reglerne ændres
Hvis målet er at vurdere elevernes faglige niveau, bør prøven afspejle den måde, de arbejder og lærer på i praksis. Danmarks 20 efterskoler specialiseret i ordblindhed arbejder for, at elever får adgang til de samme hjælpemidler ved retskrivningsprøven som i undervisningen og ved andre prøver.
Vi opfordrer alle, der kender problematikken, til at bakke op om sagen.
Et borgerforslag er på vej og bliver stillet samlet af de 20 specialiserede ordblindeefterskoler.
Følg med her på siden – og vær klar til at støtte, når borgerforslaget går live.
Har du spørgsmål?
Kontakt Tina Kold på Tlf.: 97198900 / tk@sfeefterskole.dk
- 8% af befolkningen i Danmark er ordblinde – Kilde: Ordblindeforeningen
- Ca. 13% af eleverne i niende klasse er ordblinde – Kilde: Børne og undervisningsministeriet
- Ordblindhed er den mest udbredte indlæringsvanskelighed i Danmark – Kilde: Ordblindeforeningen.dk
- Ca. 10% af de ordblinde har gået på en ordblindeefterskole – Kilde: Kraka
- Ordblinde klarer sig markant dårligere i folkeskolens afgangsprøve i retskrivning end andre elever – Kilde: Kraka